by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Fred med dig og Fred med Eder
Language: Danish (Dansk)
Fred med dig! og Fred med eder! Det er baade kort og godt. Hans Velsignelse, som beder for os paa det høje Slot; og hvad end saa Verden siger, den Velsignelse ej viger fra hans Hus og Menighed. Fred med dig! Det er hans Tale til hvert Barn i Moders Favn for hvem Daab er Dug i Dale, og som døbtes i hans Navn; og har Fred med Gud en Synder brat hos ham Guds Aand begynder Skabelsen af Hjerte nyt. Fred med eder! Herren siger til sin hele Menighed, Hjertet sjunger, Fjenden viger, Himlens Due daler ned, kurrer om den store Hvile, ved hvis Navn Guds Engle ssmile, har end ej dens Sødme smagt. Hjem nu gaar jeg til min Fader, det var Herrens egne Ord, men min Fred jeg Efterlader, Venner mine trindt paa Jord; saa den Fred, som han os byder, den har just de samme Dyder som hans Fred i Liv og Død. Med den Fred i Krybberummet laa han, da Guds Engle sang: Freden er til Verden kommet, som i Julenat det klang; og med Freden, just den samme, vandred mellem Fjender gramme han sin Bane tornestrø’t. Med den Fred, trods Død og Pine hængte han paa Korset blot, trøsted kærligt Venner sine, bad for sine Fjender godt; med den stod han op af Graven, skænked den som Fæstensgaven til sin Brud i Stridens Tid. Fred med dig! og Fred med eder! det er Herrens Røst paa Jord, Freden finder, hvo som leder efter den i Fredens Ord; ingen Præst og ingen Pave raader for Guds Naadegave; tag du den med Tro og Tak!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872) [author's text not yet checked against a primary source]
Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):
- by Carl Nielsen (1865 - 1931), "Fred med dig og Fred med Eder", FS. 83 no. 14 (1912-6), published 1919 [SATB chorus a cappella], from the collection Salmer og Aandelige Sange, Halvhundred nye Melodier for Hjem, Kirke og Skole, no. 14. [text verified 1 time]
Researcher for this page: Leif Møller
This text was added to the website: 2014-02-24
Line count: 49
Word count: 269