by Hans Christian Andersen (1805 - 1875)
Fantasistykker i min egen manér
Language: Danish (Dansk)
I himlen sidder Guds engle små rundt om det store kateder; de sidder alle med vinger på og blæser så smukt i trompeter. Om aftenen lægges trompeten bort. Madonna hun ser det ret gerne, så spilles der lystigt ej laps eller kort, der leges med måne og stjerne. Tit triller en stjerne fra himlen ud, sligt kaldes på jorden et stjerneskud. I himlen er der en smuk musik alt har hjerte og stemme; man keder sig aldrig et øjeblik, man føler, at her er man hjemme. Tit flyver en lille engle trop herned til de jordiske dale, og bringer de sovende småbørn op til Gud i de himmelske sale. Tit tage de også en stakkels poet, at han kan fortælle den stads, han har set. O det er en lystig og underlig tur, højt over øm, over ugle. Dybt hænger verden det gamle bur, med sine brogede fugle. Småenglene synger så pænt i kor, og alle sfærerne spille, o, himlen er så stor, så stor. Man føler sig ganske lille. Den voksne bliver et barn igen: som børn vi komme i himmelen.
Authorship:
- by Hans Christian Andersen (1805 - 1875), written 1829 [author's text not yet checked against a primary source]
Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):
- by Knud Vad Thomsen (1905 - 1971), "Fantasistykker i min egen manér", in the collection Sangbogen, Edition Wilhelm Hansen [text verified 1 time]
Researcher for this page: Leif Møller
This text was added to the website: 2012-05-14
Line count: 30
Word count: 182